Varmelagringsovne af gedigen kvalitet og i tidløst design
En varmelagringsovn fra Lotus tilbyder ekstraordinære varmelagringsevner samtidig med, at du får et møbel beklædt med natursten, hvilket giver et helt unikt udtryk.
Hvis du ønsker en brændeovn, der kan frigive varme i adskillige timer, så er en varmelagringsovn det helt rigtige valg. Når du vælger en varmelagringsovn, får du en brændeovn, der skaber et behageligt indeklima, da den afgiver en komfortabel og jævn temperatur i adskillige timer, også efter at ilden er gået ud. Samtidig sparer du på dit forbrug af brænde.
Når vi producerer brændeovne, har vi altid fokus på tre parametre; forbrænding, holdbarhed og design. Dette er selvfølgelig også tilfældet med vores varmelagringsovne. En varmelagringsovn fra Lotus er altid meget tung, hvilket dels skyldes de solide kvalitetsmaterialer, som selve varmelagringsovnen er lavet i, men også i særdeleshed den store mængde sten, som vores varmelagringsovne er beklædt med. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo højere vægt en varmelagringsovn har, desto mere varme kan den lagre og efterfølgende frigive.
Vi har forskellige typer af sten, som vi beklæder vores varmelagringsovne med, nemlig Fedtsten, Indian Night-sten, Limestone eller Sandsten. Hver stentype har sine egne fordele, men fælles for dem alle er, at de er natursten, og hver sten er derfor fra naturens side unik. Dette giver en smuk variation i stenens struktur og overflade, og dermed får hver enkelt varmelagringsovn sit eget unikke udtryk.
Unik temperaturfordeling
Stenbeklædningen på varmelagringsovnen er ikke bare smuk i strukturen og overfladen, den virker også som et batteri af varme, der bliver ladet op, når du fyrer i ovnen og afladet, når der ikke længere bliver fyret op.
De forskellige stentypers høje vægt og ovnens helt særlige konstruktion kombinerer på ideel vis varmelagringsovnens mulighed for at lagre og langsomt afgive varmen med brændeovnens rolige og kontrollerede forbrænding, hvor varmen fordeles hurtigt.
Lotus brændeovne med varmelagring bliver i forhold til de fleste andre brændeovne med varmelagring også varme i den nederste del af lagringsmassen; derved opnås en optimal udnyttelse af ovnens samlede masse.
Alle Lotus varmelagringsovne er i brændkammeret beklædt med materialer, som tillader varmen at passere igennem brændkammersiden og videre ud i lagringsmassen.
Når du vælger langsom varmefordeling, opbygger du samtidig en højere temperatur i stenen. Varmefordelingen reguleres nemt ved at benytte det elegante betjeningsgreb på toppen af varmelagringsovnen.
Vi har udviklet et stråle-/konvektionsvarmesymbol, der er angivet på de enkelte ovnmodeller. Se efter dette symbol: