Quality First

- Er vores måde at tænke brændeovne på

Du ved det godt. Du ved, hvornår du står overfor et kvalitetsprodukt, og hvornår du ikke gør det. Kvalitet har sit eget sprog, sit eget udtryk. Man kan se det. Man kan mærke det. Man kan høre det.

Den følelse stræber vi efter, at du oplever, når du første gang ser vores brændeovne og pejseindsatse. Og vi stræber efter mere end det. Vi vil gerne, at du hæfter dig ved flammerne, den rene forbrænding, glassets tykkelse, lyden når du åbner og lukker lågerne og det gennemtænkte design.

Når vi tænker brændeovne, tænker vi først og fremmest kvalitet – i alle dimensioner. Vores brændeovne skal yde den bedst mulige forbrænding og sikre det lavest tænkelige CO2 udslip.
De skal være holdbare og solide, og deres design skal være funktionelt og formfuldendt.

Med det udgangspunkt har vi udviklet og produceret brændeovne i mere end 40 år. Og derfor varmer vores ovne op i tusindvis af hjem i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Frankrig, Schweiz, Holland, Italien, Grækenland og England.

Forbrænding

Højtemperaturovn
Ren forbrænding
Høj udnyttelse af brænde

Holdbarhed

Tykt valset stål
Kraftige låger
5 mm glas i lågerne
10 års garanti

Design

Funktionelt
Brugervenligt
Formfuldendt
Dansk

Håndværksmæssig kvalitet, formfuldendt design og funktionalitet

Siden udviklingen af Lotus 5000- og 6000-serierne har arkitekt Kaare Sølvsten stået for ovnenes design, som er lavet i tæt samarbejde med teknikere og producenter. Lotus brændeovne bliver bygget på baggrund af tre værdiområder. Brændeovne, som teknisk er af høj håndværksmæssig kvalitet, er formfuldendte og funktionelle.

Teknik

Alle Lotus brændeovne er konvektionsovne, som sikrer en hurtig fordeling af varmen.

Rudeskyllet fører forbrændingsluften ned over ruden og sikrer dig et flot udsyn til flammerne. Kombinerer du ovnene med en stenbeklædning, får du en ovn, der udnytter konvektionsovnens varmespredning optimalt.

Funktionalitet

Lotus har altid haft funktionaliteten for øje. For hvis ikke brændeovnen er brugervenlig og nem at betjene, skaber den problemer for dig i hverdagen. Derfor er hele funktionaliteten og betjeningen i en Lotus brændeovn gennemtænkt og afprøvet igen og igen. Vores mange års erfaring danner basis for den optimale funktionalitet, som vi kombinerer med design fra en af Danmarks førende arkitekter - Kaare Sølvsten. Derudover bruger vi de bedste bearbejdede materialer. Summen af disse ting giver brændeovne, der indfrir dine ønsker og sikrer en problemfri betjening.